Efterskolen som en mellemstation

Det er de færreste børn, der ikke får noget ud af et år på efterskole – men når det så er sagt, så får ethvert barn altid noget individuelt ud af opholdet. Nogle børn oplever, at folkeskoleårene ikke er nok forberedelse til en ungdomsuddannelse, og her kan et år på efterskole gøre en stor forskel både fagligt og personligt i forhold til modning. Andre børn oplever, at de har behov for et år til finde sig selv og få mere selvtillid, inden de skal videre i uddannelsessystemet.

På Ladelund efterskole er der plads til udvikling, men altid i trygge rammer. Her er der både fokus på personlig udvikling såvel som faglig dannelse og modning. Gennem almen dannelse og frihed under ansvar lægges der op til, at hver elev kan finde nye sider af sig selv og blive udrustet til de næste trin i livet.

Fordybelse, udvikling og nye venner

Det, der adskiller efterskolelivet fra et hvert andet skoleophold, er de mange muligheder for fordybelse, der følger med. På Ladelund Efterskole har man foruden den obligatoriske undervisning også et bredt udvalg af linjefag, som skal supplere elevernes daglige timer. Hvad end dit barn er vild med musik, idræt eller friluftsliv, så er der gode muligheder for at prøve kræfter med dette.

Mange vil nok betegne Ladelund som en klassisk ride efterskole, eftersom at ridelinjen er særdeles populær. På dette linjefag vil du få undervisning på hesteryg på det niveau, du er på, og blive udviklet i både dressur og spring.