Inspiration til din hjemmetræning

Mangler du gode råd og vejledning til at komme i gang med hjemmetræningen, så læs med her.

Når vi har rundt de 25 år, så begynder alt at gå ned af bakke for os. Eller i hvert fald for vores kroppe. Derfor skal vi gerne bevæge os aktivt en halv time om dagen, styrke vores muskler, holde kroppen i gang, så længe den er ung med mere. Det er i hvert fald det, vi hører. Og selvom det kun er gode råd, så er der nok noget om snakken. For det er godt for både krop og sjæl at bevæge sig, og mange kan træne alt fra hverdagsskavanker til depressioner væk.

Det betyder dog ikke, at træning er en smal sag. For det første skal du have tiden, for det andet skal du have råd til at gå i fitnesscenter og ellers skal du have midlerne til hjemmetræningen. Og vigtigst skal du også kunne finde motivationen frem. For det kræver en overvindelse hver gang, fordi træning er hårdt, udfordrende og ikke altid rart.

Hvis du synes, træning passer bedst for dig, hvis den foregår derhjemme, så er du ikke alene. Det giver en større fleksibilitet, det er billigere, og du skal ikke forholde dig til andre mennesker end dig selv. Men det kræver stadig, at du har plads til at træne derhjemme, og så kræver det som regel lidt rekvisitter, med mindre du kun vil lave armbøjninger eller deslige.

Der findes et utal af forskellige træningsmidler, som eksempelvis træningselastikker, yoga/træningsmåtter, håndvægte, foamrollere og meget mere. Hvis du har brug for inspiration, så findes der et utal af træningsvideoer og guides på internettet, der viser, hvordan man kan bruger de forskellige midler. Elastikshoppen er et brand, der sælger alverdens træningsrekvisitter.