Oplever du, at der fra tid til anden er rod i soveværelset? Det kan være, at der ligger tøj flere steder, eller du har smidt nogle sko på gulvet, som du har brugt i weekenden. Måske har du heller ikke lige fået redt sengen og lagt sengetøj og lagen pænt sammen. Du skal ikke have dårlig samvittighed. Vi kommer her med nogle simple råd, så du nemt kan holde orden i dit soveværelse fremover.
1. Gør det med det samme
Ja, det kan virke som et banalt råd, men hvis du gør det til en vane at lægge tøjet på plads eller smide det til vask, når du har brugt det, så skal du ikke bruge en masse tid på at irritere dig over, at det roder. Når du står op om morgenen, så red sengen med det samme.
2. Følg Marie Kondos råd
Vi er fans af Marie Kondo og hendes oprydningsteknikker. De handler blandt andet om, hvordan du folder dit tøj pænt sammen, så du oplever en helt ny glæde ved at lægge tøj sammen. Og ved at rydde op og ud i dine ting, får du mere glæde af de ting, du allerede har.
3. Fjern de ting fra soveværelset, der forstyrrer
Soveværelset skal være et sted, hvor du kan slappe af og falde til ro. Sørg derfor altid for at fjerne forstyrrende elementer, der kan ødelægge den rolige stemning.