Når barslen er slut og barnet skal starte i vuggestue, dagpleje eller børnehave, er der nogle indkøb, der skal gøres, og en taske der skal pakkes.
Hvad barnet skal have med, kan variere fra institution til institution. Og nogle gange skal man for eksempel have lidt flere ting med i dagpleje, end man skal i vuggestue. Der er dog nogle ting, som dit barn med sikkerhed skal have med, uanset om han eller hun går i dagpleje, vuggestue eller børnehave.
- Regntøj
Et todelt sæt regntøj er at foretrække frem for en regndragt.
- Termotøj
Her gælder det samme som ved regntøj, da hver del ofte også bliver brugt separat.
- Flyverdragt
Hav gerne en derhjemme og en i institutionen, så du ikke skal flytte den frem og tilbage.
- Gummistøvler
Gummistøvler er vigtigt fodtøj i institutionen. Kan barnet endnu ikke gå, er et par overtrækssko perfekte.
- Skiftetøj
Hav gerne minimum to sæt skiftetøj liggende, hvis uheldet er ude eller hvis barnet bliver beskidt.
- Sovetøj
Sover barnet til middag, og sover udenfor, så er en sovedragt eller lignende en god idé.
- Hjemmesko
Hjemmesko med en skridsikker bund, så barnet står bedre fast på de ofte glatte institutionsgulve.
- Hue og vanter
Barnet har brug for hue og vanter der passer til årstiden.
- Sæt navn i alt
Ved at bruge navnelabels er det nemt for de ansatte at finde frem til barnets tøj. Det samme gælder for madpakke og drikkedunk, eller hvis barnet har legetøj med i institutionen.
Hos Babadut finder du et stort udvalg af forskellige klistermærker med navn, der kan sættes i tøj og udstyr.