Tips til at holde orden i lagerrummet

Som butiksejer er der en masse ting, der skal holdes styr på. Lagerrummet er et af dem – og et vigtigt punkt. Er der ikke orden i lagerrummet, kan det virkelig påvirke de ansattes produktivitet. At skulle lede på lageret for at finde det, de leder efter, er nemlig ikke optimalt. Derudover kan dyrebare ting blive væk, hvilket koster penge. Men hvordan holder du så styr på lagerrummet? Det giver vi dig tips til her.

Skab en god indretning med plads

Først og fremmest skal der selvfølgelig skabes en god indretning med plads. Det afhænger bl.a. af lagerrummets størrelse, rumtype og varer. Hvor meget fylder varerne? Skal de ligge på hylder – eller er det bedre med bøjler til kollektionsposer og lignende? Er rummet indrettet med døre eller porte? Det er vigtigt, at der er plads til at manøvrere rundt i rummet, så medarbejderne ikke skal bruge unødvendig tid på dette. Giv ligeledes tingene faste pladser, så medarbejderne altid ved, hvor tingene ligger henne.

Overhold reglerne for en ansvarlig arbejdsplads

Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning, som skal overholdes. Overholder du denne, vil du være sikker på, at dine medarbejdere kan udføre deres arbejde på en forsvarlig måde. Her gælder det bl.a., at reoler ikke må have mangler, og de skal stå på stabile underlag eller boltes fast. Består lagerrummet af flere høje reoler på række, skal de boltes sammen i toppen. Placer de tungeste varer nederst på reolen og de letteste varer øverst. Hyldernes dybde bør ikke være sådan, at medarbejderne skal række mere end 45 cm ind.