Vælg den rigtige type sølvring

Har du besluttet dig for, at du skal have en ny sølvring? Så er det næste skridt at finde ud af, hvilken type sølvring det skal være. Alt metal bliver på en eller anden måde overfladebehandlet, da det eksempelvis gøres blankt, mat eller noget helt tredje.

Når du skal investere i en sølvring, kan du vælge en ring, der er i forgyldt sølv, rhodineret sølv, oxideret sølv, sølv med emalje eller en helt almindelig sølvring. Det vigtigste er, at du får valgt den sølvring, du bliver mest glad for.

En helt almindelig sølvring

Sølv, der anvendes til at fremstille helt almindelige fingerringe, kaldes for 925 sølv eller sterlingsølv. Det betyder, at 92,5 % af ringens metal er sølv, mens de resterende procent er af kobber.

En forgyldt sølvring

Foretrækker du en forgyldt sølvring, betyder det, at det er en sølvring, der har en forgyldning på sin overflade. Det er mest almindeligt, at en sølvring bliver forgyldt med 18 karat guld, hvilket er et ganske tyndt lag.

En rhodineret sølvring

Når der tales om rhodinering, er det ligesom en forgyldning. Der lægges et tyndt lag materiale oven på sølvets overflade. I dette tilfælde er det rhodium, der lægges uden på sølvringen.

Har du en rhodineret sølvring, er den beskyttet mod iltning, hvilket vil sige, at den ikke løber an eller bliver mørkere i sit udtryk. Dette kræver naturligvis, at rhodineringen ikke bliver slidt af.

En oxideret sølvring

For at fremstille en oxideret sølvring skal ringen nedsænkes i en speciel væske. Denne væske går i kontakt med sølvets overflade således, at det kommer til at se anløbent ud og bliver mørkt.