På Øse Efterskole er det muligt at udfordre din indre dramatiker med et år på skolens teaterlinje.
Går du rundt med en skuespiller i maven, så har du muligheden for at udleve den med et skoleår på Øse Efterskole i Vestjylland. På teaterefterskolen arbejdes der i løbet af året med teatrets forskellige teknikker, genrer og forestillinger.
Undervisningen tager som udgangspunkt afsæt i, at hele verden er en scene. Eleverne bliver undervist i kropsbeherskelse, koncentrations- og samarbejdsevne, samt tryghed og selvtillid ved at stå på en scene. Eleverne får nærmere kendskab til kostumer, dans, scenografi, skuespil, tekstskrivning med mere. Gennem skoleåret, bliver der opsat flere teaterproduktioner, der laves i teaterhuset, hvor skolen har egen scene, lyd, lys, sminke- og kostumerum.
Når eleverne ikke producerer teaterforestillinger og øver sig i teaterteknikker, så tager de på den årlige studietur, der går til en europæisk storby, hvor eleverne skal blive inspireret til arbejdet hjemme på skolen, gennem teaterforestillinger, besøg og fremvisninger.
Skoleåret afsluttes med en stor teaterproduktion, der inkluderer alle skolens elever.